I dette hæfte, som introducerer til området Sprog og
kommunikationsundervisning (1.-6. klassetrin), redegør Mette
Vedsgaard Christensen for forskellige perspektiver på sprog og deres
konsekvenser for undervisning. Hæftet præsenterer tre forskellige
teoretiske syn på sprog og deres relevans for danskundervisningen.
Først gennemgås det formelt-strukturelle sprogparadigme, og dette
paradigmes didaktiske muligheder og begrænsninger diskuteres.
Dernæst gennemgås feltanalysen som beskrivelsesramme for dansk
sprogbrug, inden det systemisk-funktionelle syn på sprog i teori og
undervisning præsenteres. Formålet med kapitlet er todelt. For det
første tegnes konturerne af det sprogteoretiske landskab. For det
andet præsenterer hæftet en ny sprogdidaktik til danskfaget, en
sprogdidaktik, som bygger på det systemisk-funktionelle sprogsyn. I
denne sprogdidaktik er både sprogundervisningens indhold,
målsætninger og undervisningsformer anderledes end i traditionel
sprogundervisning, og derfor præsenterer hæftet konkrete eksempler
på, hvordan den funktionelle lingvistik kan didaktiseres i
undervisningen.
Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien _Lærerprofiler i
dansk_. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye
danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte
kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788759326572
Publisert
2020
Utgave
1. utgave
Utgiver
Vendor
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter