Nanna Storr-Hansens debutdigtsamling Spektakel vil med sin egensindige stemme, sit på én gang skrøbelige og euforiske temperament og sit mod til formelle nybrud og radikale poetiske undersøgelser udgøre både et væsentligt bidrag til og et nybrud i den for tiden frugtbare danske poesi. I digtsamlingen udfoldes, gennem en fortløbende undersøgelse af forskellige digtformer, en radikalt affirmativ besyngelse af sammenfaldet og udvekslingen mellem jegkrop og verdenskrop, mellem biologi og sprog, mellem tænkning og materiale. Det er digte der både står lysende klart i deres voldsomme billeddannelse og bliver ved at være bevægelige, åbne; en digtning der i en blanding af vilde formelle greb og en frigørende mundtlighed besynger og forundres over sprogkroppens, menneskekroppens og jordkroppens måder at udfoldes og smelte sammen på.