Rosarium er en vildtvoksende slægtsroman om en ung pige, som slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, der lever af lysnæring, og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Fortællingen strækker sig fra begyndelsen af det 20. århundrede til nutidens USA og videre ind i fremtiden. Med sin på én gang realistiske og eventyrlige prosa skriver Charlotte Weitze om planter og forplantning og om at bære kimen til en livsform, hvor menneske og natur indgår i en mere organisk sammenhæng. "Rosarium" er en eventyrlig fortælling i tre dele: I første del flygter bror og søster fra krigen og ud i skoven. Det er en urskov og zarens jagtrevir, og mens søster langsomt glemmer sit sprog, bliver hun mere og mere en del af det organiske liv, der udfolder sig dér. Zarens søn interesserer sig for botanik og bliver betaget af det grønlige væsen, søster er blevet, da han senere finder hende under en jagt. I anden del får vi fortællingen om søsters barn, som botanikeren Johanne, født Johannes, møder på et kloster under en videnskabelig rejse. Formålet er at indsamle planter fra forskellige kontinenter for at bevise teorien om urkontinentet Pangæa. Johanne bliver forælder til Viola og Lilly, som vi møder i tredje del, hvor de efter års adskillelse mødes i USA for at fejre Johannes 100 års fødselsdag. Violas datter, Marie, er rejst med og har måtte efterlade sin syge datter hjemme. Maries datter er ligesom Viola og Lilly lav af vækst, og hun trives bedst med plantebaseret mad. I USA når de frem til Johannes hus, men fødselaren er forsvundet. De leder efter spor i huset, drivhuset og den nærliggende skov, alt imens gåden om Johanne, det videnskabelige arbejde og familiens egentlige ophav, synes at vokse sig større. Om forfatteren: Charlotte Weitze (f.1974) debuterede med novellesamlingen "Skifting" (1996), som hun fik Bogforums Debutantpris for. Siden har hun udgivet radiodramatik, noveller og romaner, blandt andet romanerne "Brevbæreren" (2003) og "Den afskyelige" (2016). Folkefortællinger, det eventyrlige og naturen er en rød tråd i forfatterskabet, og det gør Charlotte til en særlig stemme i det litterære landskab. Med den dystopiske roman "Den afskyelige" skrev hun sig ind i klimadebatten. Det er et emne, der ligger hende på sinde, og hun er ofte i medierne som repræsentant for bæredygtig livsstil. Charlotte Weitze har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999) og Ole Wahls mindelegat (2004) og været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003). Flere af værkerne er oversatte.