Journalisten Max er taget til den palæstinensiske Vestbred og bliver en eftermiddag gode venner med drengen Said, som holder af at lave drager, mens han sidder i skyggen under et oliventræ og holder øje med fårene på skråningen. Said er tilsyneladende stum, men drengens familie byder journalisten indenfor i deres hjem, og her får Max historien om, hvorfor Said egentlig laver de mange drager. Romanen giver læseren, uanset alder, et indblik i Israel-Palæstina konflikten, som den ser ud for nogle af de mange børn, der er involveret. Det er en historie om konflikt og vold, men også drømmen om at lade håb stige op som drager mod himlen.