Det er en gåde for Charlotte og hendes mand, hvorfor Partiet i 1936 vælger at suspendere dem fra deres job i den internationale efterretningstjeneste og placerer dem som faste beboere på det legendariske luksushotel Metropol ved Den Røde Plads i Moskva. Charlotte er lettet over at være undsluppet Gestapo. Men rygter i Moskva er begyndt at svirre om hendes møder med historieprofessoren Emel, der står anklaget for kontrarevolutionær aktivisme. Så nu er det pludselig hendes egen øverste leder, Nationens Fader, selveste Stalin og hans apparat, der inddrager hende i en dødsensfarlig 'proces', mens jagten på Sovjetunionens folkefjender nærmer sig den rene terror. Alle overvåger alle som i et absurd teater. Og hvorfor er der i øvrigt ikke en eneste hund at se i byens gader? Romanen åbner med en fortælling om, hvordan forfatteren Eugen Ruge mange år senere skaffer sig adgang til det russiske Statsarkiv for at læse de hidtil hemmeligholdte filer om sin bedstemor Charlotte Germaine.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788797297414
Publisert
2021-09-17
Utgiver
Vendor
Café Monde
Vekt
618 gr
Høyde
219 mm
Bredde
141 mm
Dybde
34 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
432

Forfatter