En kold januarlørdag i 1972 får Danmark en ny dronning. Enogtredive år gammel, gift på femte år og mor til to små drenge, bliver Margrethe 2. kastet ud i sit livs største opgave. Jens Andersen, forfatter til flere prisbelønnede biografier om bl.a. Thit Jensen og H.C. Andersen, fortæller den fængslende historie om Dronning Margrethes 40 år på tronen og knytter trådene mellem en regent, et familiemenneske, en kosmopolit og en kunstner, der kalder sig ”M”. På baggrund af fire årtiers Danmarkshistorie hører vi Dronningens meninger om teknologi, tro, feminisme, flygtninge, kunst, kultur, sprog, sport og meget mere. Vi følger en dronning på officielle rejser i alle verdenshjørner og møder hende også til indianeroprør i Rebild Bakker i 1970’erne, på talerstolen i Europaparlamentet i 80’erne, dansende med en rose i munden i Baltikum i 90’erne og teltende på isen i Østgrønland i 00’erne. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788726302615
Publisert
2020-02-11
Utgiver
Vendor
ASCHEHOUG A/S
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
701
Forfatter