Hoppers Hotel er et lille trestjernet hotel i en sidegade til Vesterbro i København. Hotellet har sit navn efter den verdensberømte maler, Edward Hopper, som siges at have boet på hotellet og skænket det et maleri. Kate, hotellets receptionist, vil være vor tids Edward Hopper. I stedet for staffeli og pensel forsøger hun at indfange det helt rigtige motiv med sit kamera. Hun drømmer om at blive berømt og anerkendt. Og skal også nok blive det. Enhver kan nemlig skabe sit eget liv. Det drejer sig kun om at træffe de rigtige valg og slippe uden om familiebindinger, snærende kæresteforhold og fortidens skygger. Kates bror sidder i fængsel, derfor har hun afbrudt forbindelsen til sin familie. Hendes liv skal ikke begrænses af andres dumheder. Så er det lettere med kontakten til hotellets gæster. Den er dejligt uforpligtende. Kate nøjes dog ikke med at samtale med dem, men går også ind på deres mailbokse og computere for at få mere at vide om, hvem de er, og hvad de laver. Viden er kapital! Dette gælder også i forhold til kollegerne. De fleste er udlændinge, trækfugle, der hurtigt flyver videre. Men enkelte bliver, ligesom Kate selv, hængende på Hoppers Hotel. Efterhånden som Kate trænger ind bag nogle af gæsternes og kollegernes facade og får indblik i, hvad de drømmer om, længes efter og skammer sig over, finder hun også ud af noget om sig selv – og det er ikke det hele, der er lige flatterende. ”Man skal snyde før man kan nyde!” Det valgsprog passede engang, men efterhånden krakelerer Kates tro på sin egen dømmekraft. Er der overhovedet noget af det, hun har troet på, og handlet ud fra, der holder? *** Om forfatteren: Linda Lassen debuterede i 1997 med digtsamlingen Balloner flyver væk. Siden har hun fået udgivet yderligere 25 bøger. Mange af hendes romaner, uanset om de er for børn, unge eller voksne er skrevet med et skarpt blik for de stille og lidt skæve eksistenser, og en nysgerrighed overfor, hvordan mennesker klarer de udfordringer, de møder. Uanset om personerne vader i problemer, er humoren altid tilstede. Dette er ikke mindst tilfældet i Hoppers Hotel, hvor man ikke altid ved, om man skal le eller græde, når Kate forsøger at få styr på sit eget – og andres liv. Linda Lassen har udover sin forfattervirksomhed bl.a. arbejdet som fængselslærer og psykolog. ”Forfatteren har en større produktion af børne- og ungdomsbøger, hun er velskrivende og kan gennem sin baggrund som psykolog videreformidle tankevækkende historier. Således også denne, som er Linda Lassens første roman for voksne.” – Lektørudtalelse (Den grimme Kælling) Hoppers Hotel er Linda Lassens anden roman for voksne. *** Flaptekster: ”Hvad med din bror… Kenneth?” Ordene svajer som siv langs mosebredden, og Kate føler grunden synke under sig. Hun ved, oplysningerne kan tjekkes, så hun bliver nødt til at sige sandheden – eller i hvert fald dele af den. ”Vi har ellers altid haft det fint sammen, men så… i puberteten kom han i dårligt selskab og lavede nogle dumheder med stoffer. Han sidder i fængsel, men det er hans første dom, og han er næsten udlært tømrer. Han er ellers ikke sådan…” Jette Hansen smiler beroligende. ”Hvad din bror har foretaget sig bliver overhovedet ikke lagt til grund for afgørelsen. Jeg spørger bare for at vide, om han er en, du kan regne med, eller en, du skal holde oppe.” ”Ingen af delene. Jeg har valgt at leve mit eget liv, så må han leve sit. I hvert fald indtil han bliver mere voksen.” Hun trækker vejret dybt, synes selv det, hun siger, lyder rimeligt. Jette Hansen ser også velvillig ud. ”Hvad med dig selv, hvad synes du er dine stærke sider – dine ressourcer?” Det har Kate ikke problemer med; hun fortæller om sine succeser med at fotografere, om sin flotte studentereksamen, sit tegnetalent – ”og jeg er ret økonomisk. Det har jeg nok fra min mor. Og jeg er god til mit arbejde. Jeg er god til kundekontakt, synes, det er spændende at snakke med forskellige mennesker.” ”Og hvad med dine svage sider?” ”Svage sider?” Kate stirrer på sagsbehandleren. ”Hvad mener du?” ”Ja, er der noget, du ikke er så god til? Vi har jo alle sammen noget.” Kate er uforberedt på spørgsmålet og temmelig blank. ”Jeg er god til at bedømme en situation og vurdere, om det er noget, jeg skal holde mig fra,” siger hun og kan se på Jette Hansen, at svaret ikke er helt godt.