Stor, eventyrlig roman om to brødre, deres tætte forhold til hinanden og den vilde natur med Første Verdenskrig lurende i horisonten.I 1985 går Filip i 3. g, men først og fremmest er han lidenskabeligt optaget af at tegne. Han bor med sine forældre og sin bedstefar Arnstein i et hus i Oslo. På den anden side af hækken bor onkel Truls, Arnsteins lillebror. De to brødre har ikke talt sammen i en menneskealder. Ingen ved hvorfor. Men en dag tager Filips bedstefar hul på historien om sin barndom, og Filip bliver stadig mere fascineret. Der var rygter om en forestående krig, og Kejseren, som Arnstein og Truls kaldte deres far, ville hærde sine sønner og sendte dem derfor ud i Nordmarka om sommeren. Drengene oplever sult og kulde, de fisker, jager og fanger fugle, og de to små ”fyrster af Finntjern” finder lykken under åben himmel. Samtidig går deres udviklingshæmmede bror alene rundt derhjemme til Kejserens bekymring, og han træffer en beslutning, der bliver skæbnesvanger for alle."Fyrsterne af Finntjern" er en uafbrudt underholdende roman, hvor forfatterens egen familiehistorie blandes med fiktive elementer og næsten magiske naturskildringer. Romanen handler om søskendekærlighed, om at blive til som kunstner, og om den rige natur, der nu er ved at forsvinde. "En smukt indpakket gave til følelsesfulde romanlæsere med sans for sære slægtsanekdoter, fotografisk sansede naturskildringer, sprogligt mesterskab og hjertevarm humor. (...) En salig bimmelim af gærede æbler, liderlige frøer og norsk friluftsfims. - Jyllands-Posten, 5 stjerner "Virkelig, virkelig sjov og virkelig, virkelig rørende. (...) En drømmende og distræt, kringlet og kroget og ganske dybsindig læseoplevelse, der niver i eftertanken." - Berlingske, 4 stjerner "Gode naturbilleder og ætsende portrætter." - Politiken, 4 hjerter
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788793980846
Publisert
2023-03-31
Utgiver
Vendor
Grif
Vekt
583 gr
Høyde
226 mm
Bredde
154 mm
Dybde
37 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
367

Forfatter