I en lille syditaliensk landsby holder to par ferie. Det franske ægtepar Sara og Jacques bor i et lejet hus med deres barn og barnepige, mens Ludi og hans kone Gina bor længere nede ad vejen med parrenes fælles veninde Diana. En trykkende varme har lagt sig som en tung dyne over byen og gør det umuligt at foretage sig noget. Man vågner sent og dårligt udhvilet inden man begiver sig til stranden, der er det eneste tålelige opholdssted indtil mørket sænker sig og brisen gør at man kan spille boule på de lokale baner. Stemningen er præget af en tragisk ulykke som fandt sted på bjerget ovenfor landsbyen. En ung minerydder er sprængt i luften og den afdødes forældre insisterer på at indsamle resterne af hans legeme og nægter at underskrive dødsattesten. En yngre mand med en motorbåd holder også ferie i landsbyen og hans interesse for Sara går ikke ubemærket hen. Man forsøder ventetiden ved at drikke campari, og det seksuelle spil lurer under overfladen alt mens man venter på at der skal ske noget som kan ophæve kedsomheden. Du har lyst til at være mig utro, ikke? spørger Jacques. Ja, ligesom dig, svarer Sara. Marguerite Duras (1914-1996) udfordrede den traditionelle romanform og skabte nye måder at fortælle på når hun opløste grænserne mellem livet og fiktionen. Hun var en kontroversiel figur i den franske offentlighed, både på grund af sit politiske engagement, sine skilsmisser, de seksuelle motiver i hendes bøger, de konsekvente selvudleveringer og ikke mindst fordi hun var en kvinde som tog sig selv seriøst som skrivende. “At synke ned i Duras’ lakoniske feriehelvede er som at fare vild i en labyrint af meningsløshed.”Amanda Svensson, Ekspressen.se