René Rasmussens pen er flydende men skarp, og man fornemmer i samlingen Lettet en forfatter med en stærk poetik på rygraden. Fornemmmer, fordi formen kobles på en indtagende stream of consciousness, der går ind under huden på læseren. Temaet kan kaldes metapoetisk og modernistisk eksistentialisme. Fokus synes at være afstanden mellem iagttagelse og indlevelse, mellem fremmedgørelse og begær, mellem jeg og omverden. Midlet som driftsflader, der bevæger sig irrationelt og digrederende frem og tilbage i tids- og ordbølger.