Politiet er en af de samfundsinstitutioner, der fylder allermest i den offentlige debat. Debatten handler ofte om, hvorvidt politiet er effektivt og løser sin opgave godt nok. Men politiet er først og fremmest rygraden i statens magtudøvelse og helt afgørende for kvaliteten af vores demokrati. Demokrati handler nemlig ikke kun om, _hvem_ vi regeres af, men også om, _hvordan_ vi regeres. Det, at vi lever i et demokrati, må have konsekvenser for politiets organisering og arbejdsmetoder. Og omvendt: Den måde, vi organiserer politiet på, har konsekvenser for, hvilket demokrati vi i praksis kommer til at leve i. Netop derfor er det problematisk, at dansk politis udvikling i de senere årtier er blevet bestemt af effektivitetsbetragtninger snarere end hensynet til demokratiet. Denne bog undersøger udviklingen og argumenterer for, at vi må møde demokratiets aktuelle krise med et offensivt svar i form af en øget demokratisering af statsmagten og et politi, der ikke kun er statens, men samfundets. Når borgeren møder politiet, står pågældende over for statsmagten i dens på én gang reneste og mest symbolske form. Politiet er politiske værdier i konkret og uniformeret form. Det er grunden til, at det er så vigtigt, at politiet er tæt på borgerne: Et borgernært politi er først og fremmest borgernes politi. Bogen skitserer et program for en demokratisk re-orientering af politiet henimod et egentligt samfundspoliti. Den er skrevet til politifolk, der vil have en dybere forståelse af, hvad borgernært politiarbejde vil sige, såvel som samfundsforskere med interesse for politiforhold. Mest af alt er den dog skrevet til borgere, der bekymrer sig om og gerne vil drage omsorg for kvaliteten af vores demokrati.