En avistegning i en national debat skaber international opstand og fører til krav om offentlig retsforfølgelse og boykot mod private virksomheder. Indenrigspolitiske markeringer og diplomatisk skyggeboksning smelter sammen med økonomiske interesser og etniske og religiøse følelser i et tåget magtspil af global indenrigspolitik. Globaliseringen opløser centrale modsætninger mellem det nationale og det internationale og mellem det offentlige og det private. De fundamentale spilleregler i det moderne samfund er til genforhandling. I Magt og modmagt i den globale tidsalder analyserer Ulrich Beck de politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen. I denne opfølger til hovedværket, Risikosamfundet (da. 1997), undersøger Beck først magtforholdene den globaliserede verden. Derefter opridser han det kosmopolitiske perspektiv, der er nødvendigt for at kunne håndtere disse nye magtforhold. Afslutningsvis afprøves dette perspektiv gennem konkrete historiske eksempler. Det er Becks pointe, at globaliseringen ikke er en fastlagt skæbne, der bestemmer vores fremtid. Den kan formes og påvirkes, hvis vi har viljen og formår at gribe det rigtigt an.