Genteknologi, reproduktionsteknologi, fosterdiagnostik og (ændring af) den menneskelige arvemasse; det er temaerne i Habermas’ bog, Den menneskelige naturs fremtid. Den tyske sociolog og filosof drøfter her de nye moralske og etiske spørgsmål der er opstået som følge af de seneste årtiers genteknologiske udvikling. Habermas diskuterer konsekvenserne af at man kan fravælge uønskede gener (fx arvelige sygdomme) ved brug af den reproduktionsteknologi der anvender implantering af befrugtet æg. Han diskuterer desuden de etiske implikationer ved at implantere gener der fremmer muligheder for at opnå særligt ønskværdige egenskaber. Der sondres mellem en ”negativ” eugenik (forebyggelse af alvorlige arvelige sygdomme) og en ”positiv” (manipulation med henblik på at fremme ønskværdige egenskaber). Habermas afviser ikke negativ eugenik. Det er dog også den positive eugenik der frembringer de nye risici som vi er nødsaget til at forholde os til. Den menneskelige naturs fremtid er oversat fra tysk efter Die Zukunft der menschlichen Natur af Henning Vangsgaard.