Stig Broström – en af dansk pædagogiks grand old men – har samlet sine ‘pædagogiske erindringer’ i bogen her. Han præsenterer de væsentligste udfordringer og forandringer, som pædagogikken har gennemlevet i de seks årtier – en periode, hvor daginstitutionen har bevæget sig fra at være et sted med forebyggende omsorg for de få til dynamiske lege- og læringsmiljøer for alle børn. Bogen belyser den generelle almenpædagogiske udvikling fra: • en kulturradikal vækstpædagogik til indlæringspædagogik • videre til forskellige marxistisk orienterede tilgange med både struktureret og kritisk frigørende pædagogik • for til sidst at lande med en styrket pædagogisk læreplan og en formålsformulering med demokrati, dannelse, børneperspektiv samt leg og læring i centrum. Forfatteren, der har været med hele vejen igennem, fortæller ud fra sit eget perspektiv om de teoretiske og ideologiske debatter og kampe, der udspillede sig gennem alle årene. Her kommer vi tæt på personer og begivenheder, som ikke normalt indskrives i pædagogikkens historiebøger. Samtidigt redegøres på en letfattelig måde for pædagogiske grundbegreber og teorier. Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788772162812
Publisert
2021-01-15
Utgiver
Vendor
Frydenlund
Vekt
888 gr
Høyde
247 mm
Bredde
172 mm
Dybde
26 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
334

Forfatter