Der skrives mange bøger om strategi. Ofte med hver deres indfaldsvinkel. I denne bog sætter vi fokus på strategiarbejde i både private og offentlige virksomheder. Bogen indeholder en række gennemgående temaer, der viser forskellige tilgange til det strategiske arbejde. Det er vores håb, at de kan hjælpe med at give overblik og gøre modeller og metoder mere tilgængelige for ledere på alle niveauer.
Bogens temaer fokuserer på: • Forskellen på strategier i det private og det offentlige • Den traditionelle og den emergerende strategiproces • Komplekse processer
Bogen gennemgår strategiske teorier og modeller, strategisk analyse, udvikling, implementering og evaluering. Tilsvarende gennemgår bogen udvikling i det strategiske lederskab med fokus på mellemlederens rolle i det strategiske arbejde samt omsætning af strategien i praksis herunder de tilhørende forandringsprocesser.
Det er bogens mål, at den studerende opnår kompetencer i relation til udvikling af sit eget strategiske lederskab. Ligeledes er målet at den studerende opnår kompetencer til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med det formål at realisere organisationens strategi set ud fra eget organisatorisk niveau.
Foruden indholdet i selve lærebogen er der udarbejdet understøttende materiale, som findes på bogens webside på www.trojka.dk
Af understøttende materiale findes PowerPoint figurer til fri download samt en række hjælpeskemaer til brug ved udarbejdelse af den strategiske analyse.
Lærebogens kernestof behandles i overensstemmelse med studieordninger på KVU- og AU-uddannelser. Bogen er velegnet til markedsføringsøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom/merkonom, diplomuddannelse i ledelse, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet strategi og strategisk ledelse indgår i uddannelsesforløbet.
Maj 2022 Niels Vestergaard Olsen Erik Staunstrup Lone Hermann
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788771541625
Publisert
2022-08-01
Utgiver
Vendor
Trojka
Vekt
722 gr
Høyde
246 mm
Bredde
171 mm
Dybde
19 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
376