„Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget – når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker.“ Krop, selvopfattelse og identitet hænger uløseligt sammen, når man som underviser i bevægelsesfaget ønsker at give deltagerne mulighed for at udvikle handlekompetence – hvad enten det er mennesker med eller uden handicap, man står overfor. Og selvom læreren er autoriteten i den situation, så sker der også noget med hende i undervisningssituationen – afhængig af den undervisningsform, hun vælger. Mennesket i bevægelse beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. Således får både den studerende og underviseren en god ballast til at vælge og eksperimentere med sin egen form. I bogens nu 4. udgave er der foretaget en omfattende omskrivning af alle bogens kapitler og tilføjet ny forskning i forhold til handicap, rehabilitering og bevægelse. De sidste tre kapitler i bogen belyser udvalgte aspekter, som kan være nyttige for alle de professioner, der møder mennesker med handicap i det daglige arbejde. Kapitlerne er på et højere niveau end de første otte, da tanken er, at også mere erfarne studerende fx på kandidat- og masterniveau kan gøre brug af disse. Bogen henvender sig til faggrupper, der beskæftiger sig med bevægelse, udvikling og rehabilitering, fx terapeuter, pædagoger, idræts- og speciallærere.