Kulturanalyser i organisationer præsenterer en ny forståelse af
kulturbegrebet til brug i studiet af læreprocesser i organisationer.
Udgangspunktet er ikke en rejse gennem teoretiske landskaber med
start- og slutpunkt, men en udforskning af et netværk med komplekse
forgreninger, der fører læseren gennem mange uventede forbindelser.
Cathrine Hasse insisterer på at se på kulturforskning som et
praktisk håndværk, hvor forskeren er sit eget apparatus, der skal
lære at lære af mennesker og artefakter - mennesker og artefakter
skaber hinandens tilblivelser og tilblivelsesbetingelser gennem
kulturelle læreprocesser.
Det er gennem kulturelle læreprocesser, vi bliver til for os selv,
vores ledelser og kolleger. Det er kulturelle læreprocesser, der
genopfinder eller fastholder ritualer og traditioner, og det er
kulturelle læreprocesser, der gør det muligt at ændre og udfordre
grænser for betydninger af materialiteten.
Kulturanalyser i organisationer er skrevet til alle, der vil vide mere
om organisationer som kulturelt praktiserede snarere end fysiske rum,
og til alle, der ønsker at blive bedre til at fortolke kulturelle in-
og eksklusioner fra sociale og fysiske rum. Men det er også en bog,
der henvender sig til forskere og studerende, der ikke er bange for at
sætte sig selv på spil ved at udforske og stille spørgsmålstegn
ved livet i organisationer gennem reflekteret deltagelse.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788759325056
Publisert
2020
Utgave
1. utgave
Utgiver
Vendor
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter