Bogens hovedfokus er det direkte møde mellem patient og fagperson, men også samarbejde mellem forskellige grupper og med pårørende behandles. Kropssyn og kropslig kommunikation har fået en stor plads, og forholdet mellem faglig aktivitet på den ene side og dagliglivets erfaringer på den anden går som en rød tråd gennem bogen. Eline Thornquist ser på kommunikation som en grundlæggende social aktivitet, hvor de sociale og kulturelle forhold er bestemmende for, hvad der sker, og for hvordan deltagerne forstår og fortolker deres egne og andres handlinger. Hun tager fat på en række centrale spørgsmål, og begrebet kommunikation ses i et større perspektiv, hvor forfatteren trækker på viden inden for sprogvidenskab, fænomenologi og socialfilosofi, samt fra fagene sociologi og socialantropologi. I denne reviderede udgave konkretiseres kommunikation og samarbejde ved hjælp af eksempler fra praksis. Forfatteren viser, hvordan informationsudveksling og kommunikation er en del af det faglige arbejde, og hvordan sundhedspersonalet kan bruge deres kompetencer og position forskelligt. Desuden har brugerdeltagelse og empowerment fået en mere central plads i bogen.   Eline Thornquist (f. 1947) er fysioterapeut med videreuddannelse i psykomotorisk behandling. Dr. philos. 1999 ved Det medicinske fakultet, Universitetet i Oslo. Hun har i sin doktorafhandling beskrevet, hvordan fysioterapeuter opfatter krop og funktion og analyseret konkrete praksissituationer. Hun er førsteamanuensis ved Universitetet i Tromsø, Det medicinske fakultet og arbejder også freelance. Oversat fra norsk efter Kommunikasjon: Teoretiske perspektiver på praksis i helsetjenesten af Mikal Arboe.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788741254463
Publisert
2011-01-31
Utgiver
Vendor
Gyldendal
Vekt
660 gr
Høyde
230 mm
Bredde
158 mm
Dybde
28 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
439

Forfatter