Professor, dr. jur. Erik Werlauffs SELSKABSSKATTERET, nu 21. udgave, er et klassisk værk, som giver et samlet billede af selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningen. Werlauff inddrager både danske og internationale aspekter og kæder skatteretten sammen med civilretten, således at de skattemæssige konsekvenser af de forskellige selskabs- og aftaleretlige dispositioner belyses. Bogen indeholder talrige praktiske eksempler, der giver læseren et operativt indblik i selskabsskatterettens mange muligheder – og faldgruber. Nyt i 21. udgave er blandt meget andet: • udbredelse af omgåelsesklausulerne i ligningslovens § 3 til ikke blot at omfatte EU- og DBO-relaterede forhold, men alle skatteforhold, • seneste praksis om tilbagekaldelse af tilladelse til skattefrie transaktioner, • den allerede omfattende praksis efter omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, • beskatning af kapitalejerlån, også når disse selskabsretligt er fuldt ud lovlige, • den konkrete rentesats (ikke diskontoen + 4 pct.) ved lån fra ejer til selskab,udviklingen i praksis om fortsat brugbare A/B-modeller til generationsskifte gennem opdeling i aktie- eller anpartsklasser, • udviklingen i praksis om, hvornår mellemholdingselskaber kan anses for reelle og derfor kan modtage skattefrit udbytte, • prisdannelsen mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber og kravene til koncernens egen TP-dokumentation, • manglende hjemmel til tripelbeskatning af den fysiske eneejer af danske selskaber og udenlandske (lavskatte)selskaber, der udsættes for TP-korrektion, • indgangsværdier ved kommuners indskud af vandforsynings- og spildevandsaktiviteter i nystiftede selskaber, • praksis om den skattemæssige behandling af OPP-kontrakter mellem en privat part og en offentlig myndighed, • praksis efter tonnagebeskatningsloven, • udviklingen i kampen mod multinationale koncerners skatteunddragelse, jf. BEPS-initiativet, • praksis om skattesalg i form af salg og (hurtigt) tilbagekøb, og • praksis om (manglende) anerkendelse af fond med hjemsted i udlandet, selvom fondens uafhængighed ikke er sikret på samme måde som for en