Den juridiske metode er helt afgørende for den juridiske profession. I Lærebog i juridisk metode præsenteres læseren for de centrale aspekter ved den juridiske metode. Bogen introducerer indledningsvis til retsstatsprincippet og forklarer dette princips betydning for rettens plads i samfundet. Herefter introduceres en række af de grundbegreber og sondringer, som udgør retsstatens byggesten og kernen i opbygningen af vores retssystem, hvor efter følger en mere detaljeret fremstilling af de enkelte retskilder og fortolkningsprincipper. Et centralt element ved den juridiske metode er kendskab til retskilderne og måden de fortolkes på i juridisk praksis. Bogen lægger derfor stor vægt på at fremvise konkrete eksempler fra retspraksis, der illustrerer retskilderne og deres anvendelse i juridisk argumentation, herunder hvordan juridiske argumenter kan optræde i forskellige retoriske former. Faktum har i mange tilfælde stor betydning for afgørelsen af retsspørgsmål, men er ofte underbelyst i den almene retslære. I modsætning til de fleste andre fremstillinger af den juridiske metode indeholder bogen her et selvstændigt kapitel om faktum, som illustrerer de forskellige måder som faktum repræsenteres på i retspraksis. Bogen er skrevet som en lærebog til faget ”Retssystemet og juridisk metode” på Københavns Universitet og retter sig mod studerende, der skal tilegne sig viden om retssystemet, men kan også læses af andre, der er fagligt interesseret i at forstå juraens metodiske grundlag, og hvordan denne metode omsættes i juridisk praksis.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788757458589
Publisert
2024-08-19
Utgiver
Vendor
Djøf Forlag
Vekt
601 gr
Høyde
231 mm
Bredde
157 mm
Dybde
20 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
309
Forfatter