Udsatte i æresrelaterede konflikter sætter ofte egen sikkerhed og alle relationer over styr, når de beder om hjælp. Derfor skal man som fagperson give den mest kompetente hjælp overhovedet mulig. Når ære er på spil giver metoder og redskaber. Æresrelaterede konflikter kan ramme både mænd og kvinder, og de kan ske inden for alle religioner og etniciteter. Bogen fortæller, hvordan man som fagperson kan hjælpe i sager om social kontrol, vold og udskamning. Bogen bidrager til at nuancere et komplekst felt, som ofte bliver forenklet af politikere og i medierne. Det handler om at sætte sig ind i tanke­sættet bag konflikten uden at ende i fordømmelse og stigmatisering. For hvis man tvinger et vestligt tankesæt ned over en æresrelation, kan man skade mere end gavne, og den udsattes liv kan ende i fare. Når ære er på spil sætter fokus på kulturelle aspekter af æresrelaterede konflikter, de ty­piske tankesæt hos unge, forældre og familier i konflikterne samt definitioner og begreber. Bogen gennemgår også metodiske greb som samtaleteknik, risikovurderinger, anbringelser, supervision, tolkesamarbejde og lovstof. Den er skrevet til studerende og fagpersoner inden for det socialfaglige og pædagogiske om­råde og undervisning, i sundhedssystemet, politibetjente og til alle andre, der beskæftiger sig med æres­relaterede konflikter. Susanne Willaume Fabricius er uddannet ved Den Sociale Højskole og arbejder i Etnisk Ung. Hun har i mere end 20 år arbejdet med og hjulpet personer fanget i æresrelaterede konflikter.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788771188318
Publisert
2018-04-30
Utgiver
Vendor
Frydenlund
Vekt
421 gr
Høyde
247 mm
Bredde
174 mm
Dybde
21 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
207