Bogen indeholder en analyse af, i hvilket omfang de danske standardvilkår understøtter de entrepriseretlige mellemformer. Den omfatter en systematisk beskrivelse af typisk anvendte mellemformer og en gennemgang af, hvorledes AB-systemets regler og den omfattende afgørelsespraksis, der knytter sig hertil, regulerer disse aftaler. Aftalepraksis i bygge- og anlægssektoren har siden den seneste revision af AB 92, ABT 93 og ABR 89 udviklet sig hurtigt og i flere forskellige retninger. De nye aftaleformer fraviger generelt den fase- og ydelsesopdeling, som fremgår af AB 92 og ABT 93. De fleste nye aftaleformer kan beskrives som entrepriseretlige mellemformer, fordi de i varierende grad – og typisk på en individuelt tilpasset måde - placerer sig mellem AB 92 og ABT 93. Denne udvikling i bygge- og anlægssektoren har sat entrepriserettens grundsætninger om fordeling af ydelse og ansvar i byggeriet under pres. Indholdsoversigt Forord DEL I: INTRODUKTION Kapitel 1. Bogens emne og problemfelt Kapitel 2. Entrepriseretlige mellemformer – baggrund og kontekst Kapitel 3. Hvilke krav bør stilles til standardvilkår for entreprise? Kapitel 4. Nye aftaleformer i byggeriet – oversigt og begrebsanvendelse DEL II: DE ETABLEREDE ENTREPRISEFORMER Kapitel 5. AB 92 Kapitel 6. ABT 93 Kapitel 7. ABR 89 DEL III: ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER - TYPETILFÆLDE Kapitel 8. Entreprenørens reaktionspligt og pligt til projektgranskning Kapitel 9. Entreprenørens detailprojektering – udbud på forprojekt, mellemudbud og lignende Kapitel 10. Funktionsbestemte ydelser (sekventiel totalentreprise) Kapitel 11. Projekteringssamarbejder, partnering, mv. Kapitel 12. Den tekniske rådgivers ansvar i mellemtilfælde og særligt om betydningen af godkendelse af entreprenørens projektbidrag DEL IV. AFSLUTNING Kapitel 13. Konklusioner og perspektiver for AB-systemet Forkortelser Appendiks Litteraturliste Domsregister Stikordsregister