Emilia, som blot kaldes ’Lampe’, bor i et fyrtårn sammen med sin far. Livet går sin vante gang på godt og ondt. Det er Lampes opgave at tænde lanternen om aftenen og slukke den igen om morgenen. Men da hun en aften har glemt at købe tændstikker, vendes Lampes liv på hovedet. Fortællingen er bygget op som et moderne eventyr med et tæt bånd til H.C. Andersens ’Den Lille Havfrue’, og man følger den modige Lampes mange trængsler for at vende hjem. På Lampes vej møder hun nye venner de mest uventede steder, og med sin ukuelighed og stædighed får hun rusket op i deres liv, som de kender det. De mange klassiske eventyrtræk skaber et forunderligt univers uden for tid og sted, hvor fantasien boltrer sig, så det er en fryd. Lampe er en perle af en børneroman, og gribes man ikke af fortællingen om Lampe, har man et hjerte af sten. Bogen er oplagt både til selv- og højtlæsning; den kalder på både smil og tårer, og også de voksne vil tabe sig selv i historien. Annet Schaap (f. 1965) har illustreret mere end 200 billedbøger, og Lampe er hendes debut som forfatter. Annet Schaap modtog for Lampe den prestigefyldte hollandske børnebogspris Nienke van Hichtum Prize.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788740655506
Publisert
2019-12-12
Utgiver
Vendor
Forlaget Turbine
Vekt
650 gr
Høyde
224 mm
Bredde
165 mm
Dybde
30 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
328

Forfatter