Dræmme og dialoger er en kortlægning af dansk lyrik omkring 2000. Denne kan forstås med udgangspunkt i to poetiske traditioner, nemlig en centrallyrisk med rædder i symbolismen og modernismen og en interaktionslyrisk, der er inspireret af prosaen og avantgarden. I Dræmme og dialoger foretages der læsninger af over 50 poetiske forfatterskaber, og disse sættes i relation til hinanden. Bogen redegær for brugen af former, kompositionsprincipper, klang og rytme, billedsprog og udsigelse inden for moderne lyrik – og for sammenhængen mellem disse. Dræmme og dialoger argumenterer for, at den lyriske genre hverken er dæd eller dæende, men at den står foran en dynamisk udvikling og også i fremtiden vil spille en afgærende rolle inden for litteraturen.