De gale præster på Anholt er fortællingen om uopfyldte ambitioner og drømme, fattigdom, druk, psykisk og fysisk vold, indespærring og vanvid hos to præster og deres familier i 1800-tallets begyndelse. Historien trækker tråde til Randers og Djursland samt København, Grevinge og Sandby-Vrangstrup og er en historisk bog bygget på samtidige kilder. For 200 år siden var præsten ethvert sogns omdrejningspunkt. Alle kom i forbindelse med ham både ved livets kirkelige handlinger og i dagligdagen, fordi han var en central del af sognets skole- og fattigvæsen. Præsten kunne også være den person, som sognebørnene gik til ved alvorlig sygdom. Men hvad skete der egentlig, når det var præsten selv, der blev syg? Måske endda vanvittig? Det måtte sognebørnene på Anholt og i Sandby-Vrangstrup på Sjælland forholde sig til i 1825, da to præster blev sindssyge i embedet – og den enes hustru også blev syg, mens den andens lod sig skille. Jens Mammen var præst på Anholt 1823-1825, og han afløste Niels Jensen, som havde besiddet embedet på øen siden 1815. Efter Anholt kom Niels Jensen til Sandby-Vrangstrup, hvor hans sygdom brød ud. Niels Jensen mente selv, at han var blevet syg på Anholt – forårsaget af den tørre havluft. Charlotte Lindhardt (f. 1972) er uddannet cand.mag. i lokalhistorie og semiotik. Forsidebilledet er taget af Jim Lyngvild, og modellen er præst ved Holbæk Kirke, Gunder Christian Gundersen.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788793188419
Publisert
2024-11-06
Utgiver
Vendor
UBIREX
Vekt
966 gr
Høyde
230 mm
Bredde
168 mm
Dybde
24 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
348