I tredje og sidste bind af pragtværket om Danmarks flyvehistorie fortæller Ole Steen Hansen den spændende historie om dansk militær flyvning. Den spænder fra den allerførste militære flyvning herhjemme – med en ballon, der desværre endte i Øresund – til et kig ind i fremtiden, da den nye F-35 lander på Flyvestation Skrydstrup. Forfatter-fotografen har talt med en lang række mennesker, der gennem årene har fløjet i Flyvevåbnet samt Hærens og Flådens flyvetjenester, herunder vores første kvindelige militære piloter og radiooperatører. Vi kommer med på højdramatiske redningsaktioner i helikopter, flyver – helt bogstaveligt – højere, end vingerne bærer, med to gange lydens hastighed i Flyvestation Aalborgs Starfightere og kommer tæt på, når ulykken rammer. En tredjedel af Flyvevåbnets kampfly havarerede i løbet af Den Kolde Krig. Bogen indledes med den voldsomme beretning om evakueringen fra Kabul i 2021. Ole Steen Hansen (f. 1957) er forfatter, oversætter, fotograf, pilot og luftfartsjournalist. På baggrund af sit mangeårige virke blev han i 2019 tildelt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. Ole Steen Hansen har i mange år arbejdet med at fremme kendskabet til dansk flyvnings historie, når han i ord og billeder har skabt levende fortællinger med mennesket i centrum
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788743601920
Publisert
2024-06-10
Utgiver
Vendor
Turbine
Vekt
2635 gr
Høyde
349 mm
Bredde
251 mm
Dybde
37 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
432

Forfatter