Det lille manuskript ‘Friheden til at være fri’ er først for ganske nyligt blevet offentliggjort på tysk. Teksten læner med sin tematisering af frihedsbegrebet kraftigt op ad Arendts hovedværk ‘Om revolution’ fra 1964. Som en granitsokkel under alt, Arendt skrev om – hvad enten det var totalitarisme, ondskab, ånd eller menneskenes vilkår – var frihedsproblemet altid til stede og synligt styrende for tankegangen. Men hvad vil det i følge Arendt sige at være fri? Det korte svar er, at dette åbenbarer sig i en revolution, derved at man går sammen og i fællesskab ønsker at skabe noget nyt og vigtigt for fællesskabet. Mennesket har som værende født (dvs. skabt) potentialet til frihed (hvilket intet andet levende har), men det skal udløses og det skal realiseres og sker gennem fælles handling, her viser friheden til at være fri sig. Hun kalder også i teksten fænomenet offentlig frihed. Altså: frihed til at være fri viser sig i form af realiseret offentlig frihed. Måske ville hun med foredraget gøre op med den bølge af revolutionsromantik, som fra slutningen af 60´erne kom til at præge meget store dele af ungdomsoprøret. Det gætter professor Hans-Jørgen Schanz på i bogens efterskrift, som han nåede at affatte inden sin død i 2022.