Med Rejseklar til Gotland & Öland stilles der skarpt på Sveriges to største øer. Her finder man udover en enestående natur med masser af vilde orkidéer og fantastiske kyststrækninger - et sandt eldorado for både fossilsamlere, ornitologer og vandhunde - også et væld af fine små landsbykirke med kalkmalerier, fortidsminder bl.a. i form af bronzealdergrave (röser), skibssætninger, tilflugtsborge og billedsten - plus kulinariske stjernestunder, for begge øer har nemlig indenfor de sidste årtier markeret sig som leverandører af fantastiske råvarer – selv trøfler. Ja, på Öland afholder man tilmed hvert efterår Sveriges største høstfest - »Skördefest«. Glemt er heller ikke den charmerende gamle unionsby Kalmar, der godt nok ligger som porten til Öland, men også sagtens kan besøges på vej til Gotland. Udover en grundig præsentation af byerne og landskaber giver Rejseklar til Gotland & Öland også knap 300 links til: Hoteller, pensioner, vandrerhjem og campingpladser Cykeludlejning Golf Museer, gallerier & festivaler Og så er der tjek på transporten - lige meget om du rejser rundt med bus, bil eller på cykel Bogen løfter også bl.a. sløret for hvor Asger Jorn ligger begravet, ölandske og gotlandske locations i svenske krimier, hvad Pippi Langstrømpe lavede i Visby i 1968, hvad der fik fiskerne på Fårö til at forsøge at myrde den 22-årige danske præst Christen Christensen i 1616, hvor den lille koloni af spættede sæler i Kalmarsund boltrer sig, hvad det vil sige »at fika«, lidt om vine fra Sveriges nordligste vinmarker - og Systembolaget. For lige når det kommer til alkohol skal det i Sverige ikke være nemt. Og meget, meget mere
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788797090107
Publisert
2019-04-03
Utgiver
Vendor
Forlaget Jensen & Lund
Vekt
268 gr
Høyde
211 mm
Bredde
150 mm
Dybde
11 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
158