Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation er mere aktuel end nogensinde. Det globale opgør med racisme og kontroversielle symboler fra kolonihistorien har bredt sig til Danmark, hvor politiske aktivister malede ”DECOLONIZE” på statuer af grønlandsmissionæren Hans Egede både i Nuuk og København, og kunstgruppen Anonyme Billedkunstnere smed ”slavekongen” Frederik V’s buste i Københavns havn. Mens aktivisterne og mange indbyggere i tidligere danske kolonier anser Danmarks fortid som arnestedet for nutidens racediskrimination opfatter andre postyret som en selvpinerisk og proportionsløs dyrkelse af Danmarks fortidssynder. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at forskere forholder sig kritisk til dansk kolonihistorie og kvalificerer fortidens rolle i aktuelle diskussioner om Danmarks kolonihistorie. I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.