_Forstå forbrugerne_ handler om forbrugernes opfattelser af brands,
deres behov, motiver, holdninger og adfærd. Den giver et godt
grundlag for beslutninger om markedsføring baseret på psykologiske
og sociologiske teorier om forbrugeradfærd og er fyldt med danske
eksempler og cases. Denne nye udgave af bogen er blevet opdateret, og
særligt er den store del af forbrugernes informationssøgning og
købsadfærd, som foregår på digitale platforme, behandlet mere
indgående.
Efter en indledende analyse af de faktorer, der er afgørende for
kundetilfredsheden og den digitale verdens udfordringer i forhold til
markedsføring, er bogen inddelt i fire dele.
_Del 1_ omhandler forbrugeren som et individ med sanser, hukommelse,
behov og evnen til at lære at vælge mellem et stadig større udbud
af brands i alle produktkategorier.
_Del 2_ gennemgår etablering og ændring af forbrugernes holdninger,
der er et vigtigt element i mange beslutninger om køb af produkter og
serviceydelser. Her analyseres også de enten meget simple eller ret
komplicerede beslutningsprocesser, der går forud for adfærd.
_Del 3_ handler om forbrugerens sociale, digitale og kulturelle
omverden. Den sætter et solidt fingeraftryk på forbrug, mærkevalg
og mange adfærdsformer. Her spiller især familien og andre former
for referencegrupper en central rolle, herunder den stigende betydning
af online sociale netværk.
_Del 4_ gennemgår betydningen og brugen af segmentering af
forbrugermarkeder samt de analysemetoder, markedsføreren kan bruge
for bedre at forstå forbrugerne i forhold til en specifik
marketingproblemstilling.
_Forstå forbrugerne_ henvender sig især til studerende på
marketingorienterede HD- og HA-uddannelser på højere læreanstalter
som fx CBS, SDU, Aarhus Universitet/Handelshøjskole og AUC. Den vil
også være anvendelig på uddannelsesretninger på fx
professionshøjskoler, handelsskoler og handelsgymnasier, der har
fokus på marketingrelevant forbrugerindsigt og -forståelse.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788759339725
Publisert
2021
Utgave
2. utgave
Utgiver
Vendor
Samfundslitteratur
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok
Forfatter