At litteraturen lever viser sig ved, at den er i stand til at sætte problemer under debat. Det gør Iben Danielsen. Efter Bea er en smuk roman om, hvad der sker med de to tilbageværende – far og datter – da kvinden i deres liv, da Bea bliver slået ihjel ved en banal cykelpåkørsel i København. I forordet skriver Iben Danielsen bl.a. ”faktum er, at hvis det ikke havde været for en christianiacykel med en længde på 2,38 meter og et tungt gearskifte, en vidunderlig blød rævepelshue, et par nedslidte bremseklodser på en Opel Zaphira og et typisk november vejrlig med fedtede veje, ja, så var det måske slet ikke sket.” Døden …. er ikke til at bære, og trangen til at fortrænge er stærk. Efter Bea handler især om, hvad der sker med de efterladte. Iben Danielsen skildrer med kærlig realisme og stor indfølelse, hvorledes de sammen søger at overvinde skæbnen og lægger sig og os det meget svære budskab på sinde, at der er et liv, også Efter Bea.