Nielsen (tidl. kendt som Claus Beck-Nielsen) skriver bl.a. i sit forord: "Lenz er ensomhed, bjerge, dale, landsbyer,lys, prædiken, Guds ord, troskab, strømmende springendevand og samvittighed. Woyzeck er menneskevrimmel,byliv, statsmagter, uniformering, våben, utroskab,social og politisk vold.Fra Lenz til Woyzeck spænder Büchner således over heledet modernes syndefald, fra mennesket i naturen somfremmedgjort fremmedelement fanget i sin bevidsthed,til mennesket som navnløst X i samfundsmaskinen ogforsøgsperson for Historien og Fremskridtet; fra det eksistentielleog psykologiske til det politiske; fra bevidsthedtil handling.I begge går det ad helvede til, vanvid, død eller levendedød. Også i den forstand er både Lenz og Woyzecknådesløst moderne: Det moderne kunstværk kan og skalvære en revolution i sig selv. Verden derimod, kan ikkerevolutioneres i kunstværket, og forsøger man, bliver resultatetløgn og idyl og alt andet end moderne. Verdenkan kun revolutioneres i verden, ikke i billedet af verden."