Synne Sun Løes Miss er en fortælling om en ung pige, der ikke passer ind i det pæne og velstående Vestoslo, og hvis hårdtarbejdende og ambitiøse forældre ikke formår at se og forstå deres datter. Det er en fortælling om en utilpasset ung pige, som bliver sendt i terapi af bekymrede, men travle forældre, som vil ”fikse” datteren, fordi hun er anderledes. Ea er 16 år gammel og ser sig selv som Miss Misfit. Hun er droppet ud af gymnasiet og tilbringer sine dage med at hækle, skrive sin selvbiografi – og at spise. I løbet af det næste år mister Ea sin ældste og bedste veninde, men får hende igen, har et utal af skænderier med forældrene, mister en terapeut og får en ny og bliver støtteperson for sine egne perfekte forældre, som, når alt kommer til alt, alligevel ikke er så perfekte endda. Og derimellem tænker Ea mange kloge og relevante tanker for alle unge, som føler sig utilpas og har svært ved at finde sig til rette i vor tids præstationssamfund. Med bogen Miss stiller Synne Sun Løes spørgsmålet: Hvordan bør vi egentlig behandle unge, som ikke føler, de passer ind nogen steder? Og hvordan kan det være, at rammerne for normalitet og konformitet pludselig er blevet så små? Den norske presse skrev: “Et vidunder af en ungdomsroman” - NRK “Sprogligt er det en af de bedste ungdomsromaner, jeg har læst længe. Eas stemme er klar og original.” - Dagbladet Forfatter: Synne Sun Løes (f. 1975) er norsk forfatter og arbejder som psykiatrisk sygeplejerske. Hun debuterede i 1999 med bogen Yoko er alene og har siden skrevet flere anerkendte ungdomsromaner. I 2002 modtog hun den prestigefyldte Brageprisen for Å spise blomster til frokost.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788740616903
Publisert
2018-09-24
Utgiver
Vendor
Turbine
Vekt
377 gr
Høyde
211 mm
Bredde
142 mm
Dybde
25 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
296

Forfatter