Bogen om Laura Ingalls Wilders Lille Hus-bøger er langt mere end en bog om en lille piges opvækst og udvikling til voksen kvinde. Det er en bog om den amerikanske sjæl og selvforståelse, oplevet gennem et barns øjne suppleret med den voksnes iagttagelser og analyser. Det er en bog om den pionerånd og det hårde slid, der skaber Amerika, eller i hvert fald skaber historien om Amerika. Den griber fat i de to bevægelser, der tilsammen 'civiliserer' Amerika: den geografiske bevægelse vestover og den sociale bevægelse opad. Det er også en bog om Lille Hus-bøgerne, om deres tilblivelses- og virkningshistorie, om de religiøse, etiske og meget markante politiske perspektiver, der kan læses ind i dem, og om de krusninger de i dagens politisk-korrekte klima skaber med deres beskrivelser eller mangel på samme af Native Americans og afroamerikanere. Spørgsmålet er, om bøgerne ved at eksponere et menneskesyn fra 1870'erne ekskluderer sig selv, eller om deres andre kvaliteter - hverdags- og naturbeskrivelser - gør dem mere relevante end nogensinde?