Lars Christensen forvandler lærredet til et kraftfuldt eksperimentarium, hvor maleriets flade ikke blot er et billede, men en fysisk arena for handling. I sine værker bryder han med det figurative og giver sig hen til en intens, håndgribelig proces, hvor han perforerer, skærer og flænser lærrederne. Det er en form for malerisk brutalitet, hvor man ikke blot ser malingen, men mærker dens fysiske tilstedeværelse. Christensens værker er et kontinuum af forsøg, hvor lærredet og malingen smelter sammen til noget mere – en fusion af materialer, som både er tætte og skrøbelige. I sin søgen efter det næste skridt rykker han maleriet ud af væggen, og i sine nyeste skulptur- og reliefværker udfordrer han grænserne for både det todimensionale og det tredimensionale. Fra de første søm, der gennemtrængte lærredet i 2007, har Christensen skabt en praksis, der er både metodisk og spontant impulsiv, en balance mellem planlægning og det intuitive. Hans værker rummer en vild, fysisk energi, men også et nysgerrigt eksperimenterende sind. Hver perforering, hver snit, åbner op for et nyt aspekt af hans kunstneriske rejse. Hvordan malingen slipper fri, og hvordan den interagerer med rummet, fascinerer både ham og os. Christensen arbejder med farver og materialer som nøgterne markører, ikke som symbolske budskaber, og hans værker fremstår både som maleriskulpturer og en undersøgelse af, hvordan form og rum kan mødes på en ny måde. Han udfordrer konstant sig selv – og os – med sine værker, som forbliver både en visuel og fysisk gåde, hvor svarene aldrig er helt enkle, men altid er til stede i det konkrete arbejde.