Karl R. Popper (1902-1994) er først og fremmest kendt for de synspunkter, at vores viden er provisorisk og at den udvikles ved, at vi fremsætter dristige hypoteser om verdens indretning, som vi derefter prøver at gendrive. Jo flere massive forsøg på gendrivelse en teori overlever, desto mere tillid kan vi have til den. Poppers politiske skrifter er en skarp kritik af den totalitære tradition i europæisk tænkning, hvis fornemmeste repræsentanter – ifølge Popper – er Platon, Hegel og Marx. Grundlaget for denne tradition er en kollektivistisk tænkning, hvor individet konsekvent underordnes helheden. Denne tradition angriber Popper ud fra sit ideal om det åbne samfund. Dette udvalg består af et repræsentativt udvalg af Poppers mere tilgængelige skrifter indenfor erkendelsesteori, videnskabsteori og politisk filosofi.