Regenerative kulturer tager udgangspunkt i økologisk design og værner om og dyrker biokulturel overflod til fordel for menneskehedens fremtidige generationer. De er i stand til vedvarende at lære og transformere sig som reaktion – og forberedelse – på uundgåelige forandringer. En regenerativ kultur opstår ved, at vi både individuelt og kollektivt finder frem til og udlever nye måder at relatere til os selv, samfundet og livet som helhed på i stedet for at gentage usunde adfærdsmønstre og tænkemåder, der ikke længere tjener os. Daniel Christian Wahl giver i bogen en vidtfavnende analyse af, hvad der er galt med vores samfund, organisationer, ideologier, verdenssyn og kulturer – og hvordan man kan rette op herpå. Bogen dækker områder som landbrug, design, økologi, økonomi, bæredygtighed, organisationer og samfundet som helhed. Han mener, at vi skal redesigne det finansielle og økonomiske system på alle skalaer – fra lokal til regional til global – hvis vi skal gøre det muligt for transformativ innovation at udfolde sit kreative potentiale, Men den mest grundlæggende transformation handler om at stille kritiske spørgsmål ved vores måde at tænke på, vores verdenssyn og vores værdisystem. Og den skal ske, inden vi går i gang med at ”redesigne den menneskelige tilstedeværelse på Jorden”. Det er ikke muligt for menneskeheden at slukke lyset, forlade lokalet og begynde forfra i et nyt lokale, der byder på større potentiale. Vi har kun én planet at bo på. Bæredygtighed og regenerative kulturer er ifølge Daniel Christian Wahl ikke slutpunkter, der skal nås, men vedvarende processer af kollektiv læring. Vi skal bevæge os fra ”mere er bedre” til ”bedre er bedre”. Bogen er en invitation til samtale og en opfordring til at leve de livgivende spørgsmål dybere. Den stiller mange spørgsmål, og der, hvor den foreslår svar og løsninger, skal vi forstå dem som opfordringer til at spørge til deres relevans i forbindelse med overgangen til regenerative kulturer. "Denne bog er et værdifuldt bidrag til den vigtige diskussion af det verdenssyn og det værdisystem, vi har brug for for at redesigne vores virksomheder, økonomier og teknologier – faktisk hele vores kultur – for at gøre dem regenerative snarere end destruktive." - Fritjof Capra, forfatter til Liv. System. Helhed.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788794205542
Publisert
2024-01-18
Utgiver
Vendor
Content Publishing
Vekt
787 gr
Høyde
221 mm
Bredde
160 mm
Dybde
35 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
444