Ved at sætte et righoldigt billedmateriale i spil – et stillfoto fra en Disney tegnefilm konfronteret med et japansk træsnit af Hiroshige, en scene fra en film af Eisenstein med et maleri af Velázquez – overskrider forfatterne de grænser, der normalt er stukket ud imellem finkultur og populær underholdning, og skaber uventede forbindelser henover forskelle i tid og medierne imellem.David Hockney hævder, at hvad enten billeder er skabt med en pensel, et kamera eller et digitalt program, og uafhængigt af, om de befinder sig på væggene i huler eller på computerskærmene, så er de først og fremmest billeder. Og for at vi kan se verden omkring os – og derved os selv – har vi brug for billedernes historie.