Et nuanceret, begavet og bevægende opgør med et ekstremt og karismatisk kristent ungdomsmiljø. Koden på den 15-årige Kristines hævekort er 6220. Tallene repræsenterer vers 20 i Galaterbrevets andet kapitel i Det Nye Testamente. “Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig,” står der hos apostlen Paulus. Det er en formulering, hun tager helt bogstaveligt med alt, hvad det indebærer af frygt, tvivl, angst, ensomhed, frihed og entusiasme. Tyve år senere står journalisten og musikeren Kristine Hovda på stranden ved Ogna, hvor hun blev døbt som teenager, og spekulerer på, om hun overhovedet kan bruge noget af det, hun engang lærte om Gud. Eller om hun er nødt til at lære at leve for sig selv. Jeg lever ikke mere selv er et nuanceret, bevægende og begavet opgør med ekstreme karismatiske kristne ungdomsmiljøer i den norske pinsebevægelse. Omtale "Hovda har mange og dybtgående erfaringer, der gør hendes kritik troværdig (...) »Jeg lever ikke mere« er et hjerteskærende og ærligt selvportræt af en voksen kvinde, der sidder fast i sin barndoms kirkelighed med en vaklende tro og et stærkt behov for at indgå i et fællesskab med Gud og velkendte mennesker." - Præsteforeningens Blad "I moderne norsk litteratur er jeg ikke stødt på en så intens skildring af et frikirkeligt ungdomsmiljø som i denne debutbog (...) Hovda ser i et ukompliceret sprog tilbage på et liv, hun ikke længere lever, uden at bogen byder på enkle forklaringer eller løsninger." - Klassekampen "Bogen er en fin beskrivelse af, hvordan det er at vokse op med en tro, der næsten udsletter personen selv, og om hvordan hun som voksen lærer at være til stede i nuet." - Kirkekultur.nu "Det føles som om man læser en roman, når man læser denne biografi, og vel at mærke en god, bevægen og tankevækkende roman. Beskrivelsen af ungdomsårene præget af dogmatisk og sekterisk kristendom, er sjældent set bedre, og de norske forhold vil være helt genkendelige for danske læsere." - Lektørudtalelse