Havets brænding og lyset over Fanøs klitter spiller en stor rolle i Hugo Hørlych Karlsens skildring af sønderhoningen Ann Katrinn og romaen Mathis. Vi er i de sidste årtier af 1500-tallet. Mågernes skrig blander sig i Mathis´ violinspil, og musikken og vinden synger i skibenes rebning og sejl. Mathis´ spil har rødder i de fjerneste lande, og Anders Sørensen Vedel, dansk renæssancedigtnings store skikkelse fra Ribe, er en hyppig gæst på Fanø, når sønderhoningene danser, og Mathis spiller. Sønderhoningene er et folkefærd præget af havets rytme, årstidernes skiften og fiskenes vandringer. Hertil kommer romaen Mathis efter en udmarvende flugt og forfølgelse gennem det halve Europa. Sønderhoningene hører deres liv i hans violinspil og tager ham til sig, ligesom han tager den stolte og lidenskabelige Anne Katrinn. Sammen med foråret kommer ripenserne hvert år til Fanø for at fiske og handle, de bringer fest og ny viden til Sønderho - men også farer og fristelser for unge elskende.