Hvilken relevans har den franske filosof og samfundstænker Gilles Deleuze for samfundsvidenskaberne, og hvordan kan man omsætte hans tænkning i empiriske analyser? Det forsøger denne bog at give svar på. _At analysere med Gilles Deleuze. En rejse i nomadebegreber, tilblivelser og kontrolsamfund_ tager udgangspunkt i Deleuzes læsninger af særligt filosoffer­ne Henri Bergson, Friedrich Nietzsche og Baruch de Spinoza. Den følger, hvordan hans tænkning får en samfundsvidenskabelig vending i samarbejdet med Félix Guattari, særligt i værkerne _Tusind Plateauer _og _Anti-Ødipus_. Her står kampen mellem en identitets- eller Stats­tænkning, som Deleuze (og Guattari) udfordrer med en nomadisk forskelstænkning. På den baggrund introducerer bogen skizoanaly­sen, herunder centrale begreber som maskinen, begærsproduktion, tilblivelse, glædes- og tristhedspraktikker. Gennem fire korte analyseeksempler viser bogen, hvordan de teore­tiske indsigter kan bruges analytisk. De tre første eksempler handler om skolen, dens politik, dens elever og ansatte (men har bredere relevans til analyser af velfærdsprofessioner og -organisationer), mens det fjerde er en bredere kapitalismeanalyse.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788776831820
Publisert
2020
Utgave
1. utgave
Utgiver
Vendor
Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Digital bok