Marie billedbog er en fortløbende historie om Marie og hendes barnepiges rejse gennem 1860’ernes Europa, og et stort ”klippe-klistre-eventyr”, som H.C. Andersen i 1869 skrev og illustrerede til sin mæcens datter, den dengang 2-årige Marie Henriques. Originalen er en forbavsende smuk lille bog på 184 sider i formatet 20 x 17 cm, næsten ikke slidt eller plettet, god hjemmelavet bogkunst i betragtning af de primitive midler, Andersen havde til rådighed: tarvelige stilehæfter, en limpotte, saks, pen og blækhus, nål og sytråd – foruden selvfølgelig en gevaldig bunke af gamle tidsskrifter, aviser, reklamer og turistbøger at klippe i. Marie Henriques døde i 1944, og derefter lå bogen gemt væk i en bankboks i næsten 80 år, inden den blev sat til salg hos Bruun-Rasmussens Auktioner i maj 2017. Efter auktionen endte bogen i H.C. Andersen Museets samlinger. Bogens efterord er skrevet af Kristian Hvidt (f. 1929), historiker, dr. phil. og tidligere folketingsbibliotekar.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788776955670
Publisert
2019-08-29
Utgiver
Vendor
Forlaget Vandkunsten
Vekt
776 gr
Høyde
259 mm
Bredde
180 mm
Dybde
24 mm
Språk
Product language
Engelsk
Format
Product format
Innbundet
Antall sider
216

Forfatter