Flere fantastiske forbindelser - relationer og konstruktioner i læringsmiljøer er en antologi med bidrag fra en række markante pædagogiske personligheder fra USA, Canada, England, Sverige og Danmark, der giver forskellige perspektiver på relationel teori og praksis i læringsmiljøer. Antologien er en selvstændig opfølger til antologien Fantastiske forbindelser - i undervisning og læringssamvær, hvor andre markante navne gjorde bogen til en pædagogisk bestseller. Flere fantastiske forbindelser har en om muligt endnu mere bemærkelsesværdig række af forskere, teoretikere og praksisudviklere som bidragydere, der kan udvide de fantastiske forbindelser og relationelle forståelser og udvikle eminente, samskabende og vitaliserende læringsmiljøer i skoler såvel som i daginstitutioner. Antologien lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget. Forfatterne repræsenterer en bred vifte af fascinerende og respektfulde måder at udvikle god praksis. Antologien udgør en samlet helhed, men de enkelte bidrag kan læses hver for sig, hvis man ønsker at dykke dybere ned i emner som værdsættende undersøgelser, samskabelse, compassion, co-teaching, demokrati og professionelle relationer. Ledere, lærere, pædagoger, psykologer, konsulenter, lærer- og pædagogstuderende, studerende på pædagogiske diplommoduler og alle andre, der måtte have interesse i relationer og samskabelse af læringsmiljøer, kan finde inspiration til at udvikle pædagogisk forståelse og god praksis i egne kontekster.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788771608519
Publisert
2019-08-27
Utgiver
Vendor
DAFOLO FORLAG
Vekt
570 gr
Høyde
240 mm
Bredde
170 mm
Dybde
13 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
256