Som udgangspunkt har feminismen interesseret sig for ideer om kvinden, men feltet omfatter begreber om køn i det hele taget, altså også mandekønnet, relationen mellem kønnene, sammenhængen mellem køn og andre forskelsmakører (begærsretning, klasse, etnicitet). Feministisk eller kønsorienteret litteraturanalyse er ikke i sig selv en analysemetode, men en grundlæggende optik, som siden den i 1970'erne blev introduceret på litteraturvidenskabens scene har forgrenet sig til flere metoder parallelt med den generelle litteraturteori. Denne antologi opdeler feministisk litteraturteori i tre faser: en med fokus på ligestilling, en med fokus på forskel mellem de to køn og en med fokus på at dekonstruere forskellen. Alle tre faser repræsenteres af de udvalgte tekster, som er skrevet af VIRGINIA WOOLF, TORIL MOI, SANDRA GILBERT & SUSAN GUBAR, EVE KOSOFSKY SEDGWICK, SHOSHANA FELMAN, JUDITH BUTLER og ADRIANA CAVARERO. Hovedvægten lægges på den angelsaksiske tradition for feministisk litteraturteori, men flere af teksterne kan betragtes som forvaltninger af den franske tradition (HÉLÈNE CIXOUS, LUCE IRIGARAY, JULIA KRISTEVA).
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788779340008
Publisert
2012-04-30
Utgiver
Vendor
Aarhus Universitetsforlag
Vekt
351 gr
Høyde
210 mm
Bredde
143 mm
Dybde
18 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
180